Vejledning

Strik fra opskriften

Strik direkte fra din egen opskrift på mobil eller tablet. STRIQ holder styr på, hvor du er — og dine noter følger opskriften.

  1. Læg opskriften ind

    Gå til Mine opskrifter, og tryk "Tilføj opskrift". Vælg en PDF eller fotos af en opskrift, giv den en titel, og tryk "Gem opskrift". Lægger du en opskrift på et projekt, havner den også i Mine opskrifter.

    Kun du kan se dine opskrifter.

  2. Start strikningen

    Tryk "Strik fra opskriften" på opskriften i Mine opskrifter — så opretter STRIQ et projekt og åbner opskriften. Har du allerede et projekt, finder du samme knap på projektet. Opskriften fylder hele skærmen, og STRIQ husker, hvor du er nået til.

    Skærmen holdes tændt, mens du strikker, og slukker selv efter 15 minutter uden tryk. Kan din enhed det, kan du slå det fra under ⋯.

  3. Vælg din størrelse

    Under ⋯ kan du vælge din størrelse. Så fremhæver STRIQ tallene for din størrelse i opskriften, så du slipper for at lede.

    Virker kun i PDF'er med tekst — ikke fotos og scannede opskrifter. Funktionen er ny, så tjek altid mod opskriften.

  4. Markøren viser, hvor du er

    Tryk på den linje, du strikker, så lægger markøren sig dér — eller træk den derhen med fingeren. Træk i håndtaget i bunden, hvis den skal dække flere linjer eller et helt diagram. Under markøren vælger du, om den står stille, rykker ned (tekst) eller rykker op (diagrammer, der læses nedefra).

    Med ▲▼ flytter du markøren én linje. Med ↔ gør du den smallere, fx til en spalte.

  5. Tæl dine pinde

    Tryk "Næste pind", når den er strikket. Har du trykket én gang for meget, retter −1 det. Skal noget gentages, fx "2 pinde 15 gange", kan du sætte en gentagelse, så tæller STRIQ for dig.

    Strikker du rundt? Vælg "Omgang" under ⋯, så hedder knappen "Næste omgang". Tryk på tallet, hvis du vil rette, hvor du er.

  6. Skriv noter i opskriften

    Tryk ✎ Noter. Skriv i notesblokken, eller sæt en note direkte på siden — i håndskrift og den farve, du vælger. Du kan også tegne pile og cirkler med fingeren eller en Apple Pencil. Står en note i vejen, trækker du den et andet sted hen.

    Noterne gemmes på opskriften, så de ligger der stadig, når du strikker den igen. Noter virker på opskrifter, du selv har lagt ind.

  7. Åbn opskriften uden projekt

    Vil du bare kigge i en opskrift eller skrive noter, før du går i gang? Tryk på ⋮ ved en opskrift, du selv har lagt ind i Mine opskrifter, og vælg "Åbn opskrift, noter og tegninger".

Går noget galt? Skriv til kontakt@striq.dk, så hjælper jeg dig.

Strik fra dine egne opskrifter

Opret en gratis konto, læg dine opskrifter ind, og strik med markør, tæller og noter.

Strik fra opskriften — STRIQ | STRIQ