Derfor siger opskriften "sæt en markør"

"Sæt en markør" står der i de fleste opskrifter. Her er, hvad en maskemarkør er, hvilke slags der findes, og hvad du bruger dem til.

Hvad en markør er

En lille ring, du sætter på pinden mellem to masker. Den bliver ikke strikket ind — den følger bare med, når du kommer forbi, og markerer et sted, du skal kunne finde igen.

Der findes to slags. Forskellen er ikke, hvad de bruges til, men hvor de kan sidde:

Lukkede ringe. En glat ring uden åbning. Den kan kun sidde på pinden, hvor den følger med, hver gang du strikker forbi og flytter den over på den anden pind.
Åbne markører med lås. Små ringe med en lås, der minder om en hængelås eller en sikkerhedsnål. De kan begge dele: sidde på pinden som en ring, eller klemmes fast i selve strikketøjet og blive siddende ét bestemt sted.

Maskemarkører på et træbord: til venstre en bunke glatte, lukkede ringe, til højre en bunke åbne markører med lås i mange farver. — De to slags. Til venstre de lukkede ringe — glatte, uden åbning, kan kun sidde på pinden. Et par af dem er i metal, men virker på samme måde. Til højre de åbne med lås, som kan begge dele.

De åbne kan altså alt det, de lukkede kan — og én ting mere. Skal du kun købe én slags, så køb dem.

Til gengæld er de lukkede billigere, glider lettere og hænger ikke fast i garnet. Mange bruger dem derfor til de faste pladser, man passerer hver omgang, og gemmer de åbne til det, der skal mærkes i selve strikketøjet.

Hvad du bruger dem til

Omgangens start. Strikker du rundt, er der ingen kant at holde øje med. Markøren viser, hvornår du har strikket hele vejen rundt — og uden den er det svært at holde styr på omgangene, som de fleste opskrifter tæller i.

Raglanlinjerne. Fire markører deler bærestykket i forstykke, bagstykke og to ærmer. Når opskriften siger "tag ud før og efter hver markør", ved du hvor, uden at tælle.

Bærestykke til en raglantrøje strikket oppefra og ned, lagt fladt som en åben ring. Fem markører sidder på pinden: fire turkise ved raglanlinjerne og én orange midt bag. — Fem markører i et bærestykke. De fire turkise sidder ved raglanlinjerne, hvor der tages ud. Den orange sidder midt bag og markerer omgangens start — farveforskellen er hele pointen, for det er den, du skal kunne finde med det samme. Markørerne her er den åbne type, brugt på pinden ligesom lukkede ringe. (Illustration genereret med AI.)

Rapporter i et mønster. Har mønstret en rapport på 12 masker, kan du sætte en markør for hver rapport. Så koster en fejl én rapport at rette i stedet for hele omgangen.

Steder, du skal huske. Med en åben markør kan du sætte et mærke i selve strikketøjet: her delte jeg til ærmerne, herfra måler jeg, her er forstykkets midte.

Sådan bruger du dem

Sæt dem, før du får brug for dem. Det er lettere at sætte fire markører på en omgang, hvor der ikke sker noget, end at tælle dig frem til dem midt i en udtagning.

Flyt dem, når du kommer til dem. Markøren skubbes bare fra venstre til højre pind. Du strikker den ikke — den ligger mellem to masker.

Giv omgangens start sin egen farve. Det er den, du skal kunne se med det samme.

Hvor mange skal du bruge?

Til en raglantrøje strikket oppefra og ned: fem. Én til omgangens start og fire til raglanlinjerne.

Til et sjal med mønster: én pr. rapport, så det kan blive mange. Køb en pose.

En halvfærdig top under strikning, båret, med en markør ved hver af de 8-maskers mønsterrapporter langs den levende kant og rundpindens wire synlig. — Toppen er Cilla Sun af Anne Ventzel, hvor mønsterrapporten går over 8 masker. Derfor sidder der en markør ved hver rapport hele vejen rundt, så en fejl kun koster én rapport at rette. De sidder på wiren, ikke i stoffet, og skal alle flyttes, hver gang du kommer forbi.

Når du ikke har nogen

En trådstump i kontrastfarve, bundet i en løs løkke. Virker fint på pinden.
En lille sikkerhedsnål kan bruges som åben markør i strikketøjet. Stik den forsigtigt ind, så den ikke splitter garnet.